Kosmetolog

Til WittClinic & Showroom (Herning)

Elsker du at yde den ypperste service og forkælelse for kunden? Bliver du ikke skræmt af at arbejde selvstændigt og have et stort ansvar i dagligdagen? Kunne du tænke dig at arbejde med avanceret hudpleje med aktive ingredienser, der skaber dokumenterede resultater? Nogle af de produkter vi behandler med på klinikken er så aktive, at der kræves supervision af sygeplejerske og læge.

Hos os får du i samarbejde med tværfaglige kollegaer, ansvaret for klinikkens drift og vil primært komme til at stå for kundepleje og udførelse af diverse kosmetiske behandlinger, varebestilling, kasseopgørelse, salg, events og salgsfremmende tiltag. Derudover tilbyder vi vores kunder intermitterende vakuum-terapi. Denne funktion varetages primært af sygeplejersker, men du skal være villig til at hjælpe hermed, når der er behov for dette.

Du bliver en del af en vækstvirksomhed med mange forskellige brands. I din primære afdeling arbejder vi med hudpleje og health-care devices. Vores hverdag er meget alsidig, og vi er konstant på jagt efter nye brands, som passer ind i vores koncepter. Derfor tester vi ofte nye produkter og devices i vores egen klinik.

Vi har travlt, og det kræver derfor, at du kan strukturere din hverdag, har høj arbejdsmoral samt at du motiveres af at skabe succes. Du bliver superviseret af vores klinikansvarlige CIDESCO kosmetolog og sygeplejerske.

Hvem er den ideelle kandidat?

  • Du er gerne uddannet Cidesco kosmetolog, men ikke et krav.
  • Du kan arbejde selvstændigt.
  • Du har erfaring i branchen.
  • Du har salgserfaring og ser salg som en service.
  • Du brænder for dit fag og er indstillet på et nytænkende koncept.
  • Du er smilende, udadvendt og har et naturligt servicegen.
  • Du er resultatorienteret og brænder for at skabe succes.
  • Du kan arbejde med online bookning systemer.

Hvad kan vi tilbyde

En spændende stilling i en stærk ekspanderende virksomhed. Et dynamisk arbejdsmiljø med en afslappet omgangstone. Grundig oplæring og supervisering.

Løn og øvrige personlige vilkår bliver forhandlet på et individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder. Derudover tilbyder vi coaching ved professionel coach, sundhedsforsikring, massageordning, yoga mv.

Du bedes fremsende ansøgning og CV til Louise på lvi@wittcare.com, Mrk. kosmetolog. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Kandidaterne vurderes løbende, men vi venter gerne på den rette person. Alle henvendelser bliver naturligvis behandlet fortroligt.For spørgsmål og yderligere information, er du velkommen til at henvende dig til Clinic Manager, Louise Villadsen på tlf. 61 69 59 55, eller på mail: lvi@wittcare.com

Læs mere om WittClinic her: www.wittclinic.dk

Witt A/S er Nordens stærkeste brandhouse. Vi repræsenterer og har agentur for en lang række internationale brands, men udvikler og distribuerer også produkter under eget navn. Fælles for vores mange forskelligartede brands er, at de udvikler eksklusive produkter og apparater til hjemmet med fokus på godt design. Witt har bl.a. udviklet sin egen serie af hårde hvidevarer i strømlinet, nordisk stil samt en linje af prisbelønnede slowjuicere. Hos Witt A/S er der altid flere bolde i luften, og virksomheden er drevet af nysgerrighed overfor hvilke nye, spændende produkter, der findes derude til vores kunder – og i sidste ende slutbrugeren. Vi er lokalt forankret i Gødstrup ved Herning, men har et internationalt udsyn med salg i hele Norden, Storbritannien og Irland.