Area Manager til Sjælland/Fyn

Witt søger en resultatorienteret Area Manager, som brænder for at fremme, understøtte og demonstrere nogle af markedets fedeste brands; herunder Sage, ESPRO, ROIDMI og Witt.

Du kommer til at arbejde med salg, demo og produkttræning af et bredt sortiment inden for bl.a. Sage, ESPRO, ROIDMI og Witt, der indeholder nogle af branchens mest spændende produkter.

Du bliver den primære kontakt til vores forhandlere, herunder isenkræmmerbranchen, og skal sikre det rette informationsflow og regelmæssige besøg. Til at understøtte opgaverne har du backup fra dygtige kolleger i hhv. salg, indkøb og marketingafdeling.

Du er stand til at strukturere din hverdag på landevejen. Du har en høj arbejdsmoral og er nysgerrig over for nye kunder og salgsmuligheder såvel som eksisterende. Du motiveres af at skabe succes.

Den ideelle kandidat

  • har erfaring fra lign. stilling. Branchekendskab er en fordel, men ikke et krav,

  • kan tænke strategisk og arbejde operationelt og struktureret,

  • har en god forretningsforståelse,

  • har gode kommunikationsevner,

  • arbejder godt i en matrix-organisation med flere ledere,

  • er energisk, nysgerrig og udadvendt,

  • er resultatorienteret og brænder for at skabe succes,

  • har en høj stresstærskel og kan holde mange bolde i luften samtidig.

Hvad kan vi tilbyde?

Her er tale om en selvstændig stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Der må forventes skæve arbejdstider, så vi kan mødes med vores kunder og forbrugere på de rigtige tidspunkter.

Der er gode muligheder for at præge indhold, ansvar og fremtidige udviklingsmuligheder i jobbet. Løn og øvrige personlige vilkår bliver forhandlet på et individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder.

Ansøgningsfrist: 10. juni 2020.

For spørgsmål og yderligere information er du velkommen til at henvende dig til salgsdirektør, Henrik Buur, hbu@witt.dk eller 20411145.

Witt A/S er Nordens stærkeste brandhouse. Vi repræsenterer og har agentur for en lang række internationale brands, men udvikler og distribuerer også produkter under eget navn. Fælles for vores mange forskelligartede brands er, at de udvikler eksklusive produkter og apparater til hjemmet med fokus på godt design. Witt har bl.a. udviklet sin egen serie af hårde hvidevarer i strømlinet, nordisk stil samt en linje af prisbelønnede slowjuicere. Hos Witt A/S er der altid flere bolde i luften, og virksomheden er drevet af nysgerrighed overfor hvilke nye, spændende produkter, der findes derude til vores kunder – og i sidste ende slutbrugeren. Vi er lokalt forankret i Gødstrup ved Herning, men har et internationalt udsyn med salg i hele Norden, Storbritannien og Irland.