Vi har nu fundet vores nye medarbejder. Tak til alle der har vist interesse for stillingen.

It-administrator

Witt er en virksomhed i vækst, og det giver flere opgaver i it-afdelingen. Derfor søger vi nu en serviceorienteret og selvstændig it-administrator.

Med base på hovedkontoret i Herning kommer du til at indgå i en ung, dynamisk afdeling, hvor omgangstonen er uformel, og der er højt til loftet. Du vil fungere som ansvarlig for vores infrastruktur, hvor opgaverne løses i samarbejde med dine kolleger eller eksterne samarbejdspartnere.

Som virksomhed står vi overfor nogle strategiske beslutninger om den fremtidige IT-drift og har samtidig et stort ønske om at automatisere vores arbejdsgange internt i IT-afdelingen.

Vi forventer, at du har arbejdet med disse områder tidligere. Vi har brug for en person, som er teknisk dygtig, analytisk, struktureret og positiv af natur.

Dine primære opgaver

  • Administration af MS-servere og klienter.
  • Administration af Cisco-baseret netværk og firewall.
  • Administration af diverse systemer, der understøtter forretningens effektive drift.
  • Deltagelse i kommende IT-projekter og involvering i strategiske beslutninger.

Dine kompetencer

Din baggrund kan være datamatiker, data(fag)tekniker eller anden relevant uddannelse. En ting er helt sikkert: du skal være klar til at tage ansvar i en virksomhed, hvor vi giver dig rammerne for at blive en succes.

  • Indgående viden omkring Windows servere med virtualisering på Hyper-V.
  • Viden omkring Cisco netværk og generel netværksdrift.
  • Erfaring med systemer til it-drift. Det kan være helpdesk, antivirus og backup.
  • Teknisk dygtig og god til at fejlsøge.
  • Erfaring med Microsoft Dynamics er en fordel, men ikke et krav.
  • Kan holde mange bolde i luften.
  • Du er en teamplayer, udadvendt og med en positiv indstilling til hverdagen.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en spændende selvstændig stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Der er gode muligheder for at præge indhold, ansvar og fremtidige udviklingsmuligheder i jobbet.

Løn og øvrige vilkår bliver forhandlet på individuelt niveau, der modsvarer kvalifi kationer, jobindhold og ansvarsområder.

Du bedes fremsende ansøgning og CV til job@witt.dk mrk: It-administrator hurtigst muligt og senest 10. oktober 2018.

Har du relevante spørgsmål, kan du kontakte IT-Chef Jakob Bonde Pedersen på jbp@witt.dk

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Witt A/S er Nordens stærkeste brandhouse. Vi repræsenterer og har agentur for en lang række internationale brands, men udvikler og distribuerer også produkter under eget navn. Fælles for vores mange forskelligartede brands er, at de udvikler eksklusive produkter og apparater til hjemmet med fokus på godt design. Witt har bl.a. udviklet sin egen serie af hårde hvidevarer i strømlinet, nordisk stil samt en linje af prisbelønnede slowjuicere. Hos Witt A/S er der altid flere bolde i luften, og virksomheden er drevet af nysgerrighed overfor hvilke nye, spændende produkter, der findes derude til vores kunder – og i sidste ende slutbrugeren. Vi er lokalt forankret i Gødstrup ved Herning, men har et internationalt udsyn med salg i hele Norden, Storbritannien og Irland.