It-supporter

Witt er en virksomhed i vækst, og det giver flere opgaver i it-afdelingen. Derfor søger vi nu en serviceorienteret og selvstændig it-supporter.

Med base på hovedkontoret i Herning kommer du til at indgå i et ungt dynamisk team, hvor omgangstonen er uformel, og der er højt til loftet. Du vil fungere som bindeled mellem it-afdelingen og virksomhedens øvrige afdelinger ved at yde support til medarbejderne, som primært befinder sig i Danmark, men også i Norge, Sverige, Finland og UK.

Om stillingen

Vi har brug for en person, som er teknisk dygtig, analytisk, struktureret og positiv af natur.

Dine primære opgaver

  • Generel it-support
  • PC- og printerinstallationer
  • iPhone- og iPad-konfiguration
  • Oprettelse og vedligeholdelse af AD og Exchange-brugere
  • Antivirus-administration
  • Assistance ved kommende it-projekter

Dine kompetencer

  • Teknisk dygtig og god til at fejlsøge
  • Kendskab til netværk og Windowsmiljøet med AS, Exchange server og Office
  • Erfaring med Microsoft Dynamics NAV og Consignor en fordel, men ikke et krav
  • Kan holde mange bolde i luften
  • Du er en team-player, udadvendt og med en positiv indstilling til hverdagen

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en spændende selvstændig stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Der er gode muligheder for at præge indhold, ansvar og fremtidige udviklingsmuligheder i jobbet.

Løn og øvrige vilkår bliver forhandlet på individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder.

Du bedes fremsende ansøgning og CV til job@witt.dk mrk: It-supporter hurtigst muligt og senest 1. september 2018.

Har du relevante spørgsmål, kan du kontakte it-manager Ulrik Villadsen tlf. 7025 2323.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Witt A/S er Nordens stærkeste brandhouse. Vi repræsenterer og har agentur for en lang række internationale brands, men udvikler og distribuerer også produkter under eget navn. Fælles for vores mange forskelligartede brands er, at de udvikler eksklusive produkter og apparater til hjemmet med fokus på godt design. Witt har bl.a. udviklet sin egen serie af hårde hvidevarer i strømlinet, nordisk stil samt en linje af prisbelønnede slowjuicere. Hos Witt A/S er der altid flere bolde i luften, og virksomheden er drevet af nysgerrighed overfor hvilke nye, spændende produkter, der findes derude til vores kunder – og i sidste ende slutbrugeren. Vi er lokalt forankret i Gødstrup ved Herning, men har et internationalt udsyn med salg i hele Norden, Storbritannien og Irland.