Kreativ online grafiker

Vil du arbejde med markedsføring af en lang række spændende brands? Witt er en virksomhed i vækst, og det giver flere opgaver i vores marketingafdeling.

Er du kreativ og brænder du for at lave markedsføring? Har du et digitalt mindset og et sikkert blik for grafisk udtryk og branding? Så er du måske vores nye kollega.

Du vil komme til at arbejde med både web og print. Foto og video kan også komme på tale.

Du bliver en del af marketingafdelingen, der pt. består af syv dedikerede marketingsfolk med forskellige profiler.

Som person er du kreativ, omstillingsparat, kvalitetsbevidst og kan lide at blive udfordret i din dagligdag.

Vi forestiller os, at du er uddannet multimediedesigner eller har en anden grafisk uddannelse.

Dine primære opgaver

  • Design af nye websider og vedligeholdelse af eksisterende sider.
  • Design af kreative HTML5-webbannere.
  • Design af Facebook-kampagner.
  • Implementering af nye designs i tæt samarbejde med vores Brand Managers.

Dine kompetencer

  • Stærk i Adobe-pakken. Primært Photoshop.
  • Arbejder hjemmevant i WordPress.
  • Erfaring med HTML og CSS.
  • Et godt overblik over teknikker og trends inden for digital markedsføring.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og overholder deadlines.
  • Er klar til at tilegne dig ny viden.
  • Kan holde mange bolde i luften ad gangen.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en spændende stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Med base på hovedkontoret i Herning kommer du til at indgå i et større dynamisk fælleskab med gode kollegaer, en uformel omgangstone, smukke omgivelser og i det hele taget ’højt til loftet’.

Løn og øvrige personlige vilkår efter kvalifikationer.

Du bedes fremsende ansøgning, CV og portfolio til job@witt.dk mrk: Online grafiker

Tiltrædelse hurtigst muligt. Kandidaterne vurderes løbende. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

For spørgsmål og yderligere information, er du velkommen til at henvende dig til Marketing Manager Trine Skovlund, tlf. 70252323

Witt A/S er Nordens stærkeste brandhouse. Vi repræsenterer og har agentur for en lang række internationale brands, men udvikler og distribuerer også produkter under eget navn. Fælles for vores mange forskelligartede brands er, at de udvikler eksklusive produkter og apparater til hjemmet med fokus på godt design. Witt har bl.a. udviklet sin egen serie af hårde hvidevarer i strømlinet, nordisk stil samt en linje af prisbelønnede slowjuicere. Hos Witt A/S er der altid flere bolde i luften, og virksomheden er drevet af nysgerrighed overfor hvilke nye, spændende produkter, der findes derude til vores kunder – og i sidste ende slutbrugeren. Vi er lokalt forankret i Gødstrup ved Herning, men har et internationalt udsyn med salg i hele Norden, Storbritannien og Irland.