Vi har nu fundet vores nye medarbejder. Tak til alle der har vist interesse for stillingen.

Produktansvarlig sælger søges til juicekoncept

Vil du arbejde med salg, markedsføring og opbygning af nye koncepter?
Vil du have ansvar og store fremtidsmuligheder?

Witt A/S søger en resultatorienteret produktansvarlig sælger med stort DRIVE, som brænder for at stå i spidsen – og som har den rette drivkraft til at bringe det absolut fedeste juicekoncept ud på det skandinaviske marked.

Du får ansvar for et af vore nyeste koncepter i WittFood, hvor du bliver en del af det team, der sammensætter sortiment og beslutter strategi herunder kanalsegmentering, prissætning, marketing etc.

Du bliver den primære kontakt til kunderne og sikrer det rette informationsflow til dine øvrige kollegaer i organisationen, og du går forrest i det udførende salg, som vægter tungest. Det fordrer naturligt, at du er i stand til at strukturere din hverdag, har en høj arbejdsmoral, og at du motiveres af at skabe succes i det lange løb.

Med base på hovedkontoret i Herning kommer du også til at indgå i et større dynamisk fællesskab med gode kollegaer, en uformel omgangstone, smukke omgivelser og i det hele taget ’højt til loftet’. Til at understøtte ovenstående opgaver har du backup fra dygtige kollegaer i hhv. salg, indkøb og marketingafdelingen.

Du må forvente et årligt antal rejsedage i forbindelse med bl.a. leverandør- og messebesøg samt opbygning af det nordiske marked.

Hvem er den ideelle kandidat?

  • Du er resultatorienteret og brænder for at skabe succes.
  • Du har passion for sundhed – og du er god til at formidle din begejstring til andre.
  • Du har canvas-erfaring fra lignende stilling. Branchekendskab er en fordel, men ikke et krav.
  • Du kan tænke strategisk og arbejde operationelt.
  • Du arbejder struktureret og har en god forretningsforståelse.
  • Du er energisk, udadvendt og har gode kommunikationsevner.
  • Du taler og skriver flydende dansk og behersker engelsk på forretningsniveau.
  • Du arbejder godt i matrixorganisationen med flere ledere.
  • Du er habil bruger af MS Officepakken (særlig Excel) og IT generelt.
  • Du har en høj stresstærskel og kan holde mange bolde i luften samtidigt.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en spændende selvstændig stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Der er gode muligheder for at præge indhold, ansvar og fremtidige udviklingsmuligheder i jobbet.

Løn og øvrige personlige vilkår bliver forhandlet på et individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder.

Ansøgning og CV sendes til job@witt.dk, mrk.: Produktansvarlig sælger – WittFood

Tiltrædelse hurtigst muligt. Kandidaterne vurderes løbende. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

For spørgsmål og yderligere information er du velkommen til at henvende dig til Kim Simonsen, tlf. +45 2014 5335 eller ksi@wittcare.com

Om Witt A/S

Witt A/S forhandler og udvikler unikke, innovative og efterspurgte hårde hvidevarer, samt små-apparater til kunder i hele Norden. Vi sælger produkter i både det høje og det lave prissegment, og er brancheførende inden for udviklingen af innovative produkter med høje specifikationer. Vi udvikler kontinuerligt nye designs og produkter som varetager vore kunders, og dermed slutbrugerens behov og efterspørgsel.

4moms babycare-udstyr
Brandt hvidevarer
Dyson Airblade håndtørrere
ESPRO
Fisher & Paykel
Grillbot - robotten der renser din grill
Haier
iHealth™
iRobot Roomba, Scooba og Braava rengøringsrobotter
Kenwood køkkenmaskiner
Liebherr køle- og fryseskabe
Mr. Slow
Robomow robotplæneklippere
Sage by Heston Blumenthal espresso- og køkkenmaskiner
Waring
Witt hvidevarer
WMF køkkenmaskiner
[et_social_follow icon_style=”simple” icon_shape=”rounded” icons_location=”left” col_number=”4″ outer_color=”light” network_names=”true”]