Produktansvarlig til Witt husholdningsapparater søges

Du kommer til at arbejde med produktudvikling, strategi, kanalstrategi, markedsføring, kampagneplanlægning, kalkulationer m.m. af et bredt sortiment inden for vores egne Witt Premium og Classic brands, der indeholder nogle af branchens mest spændende produkter.

Du bliver den primære kontakt til producenten og skal sikre det rette informationsflow til dine kolleger i organisationen. Til at understøtte opgaverne har du backup fra dygtige kolleger i hhv. salg, indkøb og marketingafdeling.

Du er i stand til at strukturere din hverdag, har en høj arbejdsmoral, er nysgerrig på nye produkter og motiveres af at skabe succes på den lange såvel som den korte bane.

Med base på hovedkontoret i Herning kommer du til at indgå i et dynamisk team, hvor omgangstonen er uformel og der er højt til loftet.

Den ideelle kandidat har

  • erfaring fra lign. stilling. Branchekendskab er en fordel, men ikke et krav.
  • kan tænke strategisk og arbejde operationelt.
  • arbejder struktureret.
  • har en god forretningsforståelse.
  • har gode kommunikationsevner.
  • taler og skriver flydende dansk og engelsk på forretningsniveau.
  • arbejder godt i en matrix-organisation med flere ledere.
  • er habil bruger af MS Office-pakken (særligt Excel) og IT generelt.
  • er energisk, nysgerrig og udadvendt.
  • er resultatorienteret og brænder for at skabe succes.
  • har en høj stresstærskel og kan holde mange bolde i luften samtidigt.

Her er tale om en selvstændig stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Vores Witt Premium og Classic brands er under stor udvikling, og der vil løbende komme nye produkter til i løbet af året. Der må forventes nogle rejsedage i forbindelse med leverandør- og messebesøg.

Der er gode muligheder for at præge indhold, ansvar og fremtidige udviklingsmuligheder i jobbet.

Løn og øvrige personlige vilkår bliver forhandlet på et individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder.

Ansøgningsfrist: 10. januar 2020.

For spørgsmål og yderligere information er du velkommen til at henvende dig til salgsdirektør, Henrik Buur, hbu@witt.dk eller 20411145.

Witt A/S er Nordens stærkeste brandhouse. Vi repræsenterer og har agentur for en lang række internationale brands, men udvikler og distribuerer også produkter under eget navn. Fælles for vores mange forskelligartede brands er, at de udvikler eksklusive produkter og apparater til hjemmet med fokus på godt design. Witt har bl.a. udviklet sin egen serie af hårde hvidevarer i strømlinet, nordisk stil samt en linje af prisbelønnede slowjuicere. Hos Witt A/S er der altid flere bolde i luften, og virksomheden er drevet af nysgerrighed overfor hvilke nye, spændende produkter, der findes derude til vores kunder – og i sidste ende slutbrugeren. Vi er lokalt forankret i Gødstrup ved Herning, men har et internationalt udsyn med salg i hele Norden, Storbritannien og Irland.