Vi har nu fundet vores nye medarbejder. Tak til alle der har vist interesse for stillingen.

Salgsorienteret produktansvarlig søges

✓ Brænder du for nye produkter, struktur, salg og succes?

✓ Er du nytænkende og kreativ?

✓ Drømmer du om at arbejde med branchens mest spændende brands? 

Witt søger en salgsorienteret produktansvarlig, der skal arbejde med produktudvikling, strategi, kanalstrategi, markedsføring, kampagneplanlægning, kalkulationer m.m. af et bredt sortiment inden for nogle af vores fremadstormende brands, ROIDMI og Segway-Ninebot.

Du bliver bindeled mellem salg, indkøb, marketing, service og logistik. Du får 100% ejerskab på disse brands og skal være med til at fastlægge strategier inden for ’Go to market’, kampagner, markedsføring m.m. Derudover skal du have en god portion salgsindblik, så du kan præsentere og sælge produkterne til vores interne salgsfolk såvel som sørge for, at vores kunder har produkterne ”på hylderne”.

Den ideelle kandidat

  • Erfaring fra lign. stilling. Branchekendskab en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring fra lign. stilling. Branchekendskab en fordel, men ikke et krav
  • Tænker strategisk og arbejder operationelt og struktureret
  • Har god forretningsforståelse og gode kommunikationsevner
  • Er energisk, nysgerrig og udadvendt
  • Er resultatorienteret og brænder for at skabe succes
  • Har en høj stresstærskel og kan holde mange bolde i luften samtidig.

Skal du med på holdet?

Her er tale om en spændende, selvstændig stilling i en vækstvirksomhed, hvor der er fart på hver dag. Med base på hovedkontoret i Gødstrup ved Herning kommer du til at indgå i et større dynamisk fællesskab i et uformelt arbejdsmiljø og en flad organisation, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger og opgaver.

Løn og øvrige personlige vilkår bliver forhandlet på et individuelt niveau, der modsvarer kvalifikationer, jobindhold og ansvarsområder. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og kandidaterne vurderes løbende. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt. For spørgsmål for og yderligere information er du velkommen til at skrive en mail til job@witt.dk.

Witt A/S er Nordens stærkeste brandhouse. Vi repræsenterer og har agentur for en lang række internationale brands, men udvikler og distribuerer også produkter under eget navn. Fælles for vores mange forskelligartede brands er, at de udvikler eksklusive produkter og apparater til hjemmet med fokus på godt design. Witt har bl.a. udviklet sin egen serie af hårde hvidevarer i strømlinet, nordisk stil samt en linje af prisbelønnede slowjuicere. Hos Witt A/S er der altid flere bolde i luften, og virksomheden er drevet af nysgerrighed overfor hvilke nye, spændende produkter, der findes derude til vores kunder – og i sidste ende slutbrugeren. Vi er lokalt forankret i Gødstrup ved Herning, men har et internationalt udsyn med salg i hele Norden, Storbritannien og Irland.